Takningsfejl på 8 øre

dd
Besvar
Ikke-oprettet bruger
Indlæg: 117
Tilmeldt: søn jun 10, 2018 10:59 pm

Takningsfejl på 8 øre

Indlæg af Ikke-oprettet bruger » søn okt 01, 2006 2:00 am

af Palle Moreau Jørgensen

Goddag til de tofarvede.

I mit rimeligt lange liv (75 år) har jeg fået samlet en del tofarvet materiale, som jeg har gået uden om. Nu synes jeg
det er tiden at få bragt orden i sagerne. Så i fødselsdagsgave fik jeg blandt andet Lasse Nielsens værk.

Men nu til sagen.
Jeg vedhæfter et 8 øres mærke med en mærkelig takning, som jeg ikke kan finde nogen forklaring på.
Kan nogen hjælpe mig?

Venlig hilsen fra Palle Moreau
scan0002
scan0002
scan0002.jpg (8.23 KiB) Vist 4985 gange


Kære Palle!
Tillykke med den sjove og sjældne takningsvariant! Din skanning er meget utydelig, og det eneste jeg kan se er, at selve mærket har normal højde.
Det mest sandsynlige er, at dit mærke stammer fra nederste vandrette række i arket. I så fald er det en del af underranden du har fået med. Hvis det er rigtigt, burde du normalvis kunne se en udtværing for neden på mærket,
ligesom du burde kunne se spor af randvandmærkets bogstavtekst. Hvis det ikke er tilfældet, har du fået det øverste med af mærket neden under, hvilket så måtte betyde, at dette mærke må have været ekstremt lavt, hvilket
også ses af og til.
Variationen skyldes en manuel fejl ved kamtakningsprocessen, hvor arket er blevet ført for langt frem. Fejlen er rettet ved at gentage kamtakningen med den ønskede mærkehøjde. Hvis den fornyede takning (dobbelttakningen) blev lavet helt præcist, fremkom der mærker med nogle sjove afgnavede takker, som kaldes diamanttakning. Omkring fremgangsmåden ved takningen og billede af en kamtakningsmaskine i funktion fra Thieles trykkeri vil jeg henvise til bind 1 af Lasse Nielsens bog om de tofarvede.
Normalt skulle sådan noget sorteres fra som makulatur, men det synes ikke at være sket her, da dit mærke tilsyneladende er ægte brugt. Fænomenet kan opstå på alle mærker og værdier, der er blevet kamtakkede, så man kan ikke bruge fejlen til en nærmere bestemmelse af mærkets tryk eller position. Men der er under alle omstændigheder tale om en god perle til udstillingssamlingen!

Michael Lerche Nielsen (Billedet er skiftet 05.10.2006 red.)

Besvar

Tilbage til "Fintakket"