Afsluttende konklusioner på længere indlæg ønskes.

Besvar
Kurt Sørensen
Indlæg: 421
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 8:49 pm
Geografisk sted: Silkeborg

Afsluttende konklusioner på længere indlæg ønskes.

Indlæg af Kurt Sørensen » søn apr 07, 2024 12:49 pm

Hej

Til alle jer der især skriver længere indlæg her på tofarvet.dk.

Der er mange relevante og oplysende indlæg, både nye og gamle, der fortjener at blive videreformidlet og gjort tilgængelige i det nye Søgeprogram.

De korteste og mest "simple" indlæg ligger lige til højrebenet og vil løbende, sammen med tidligere indlæg, blive lagt ind i programmet hvis de anses for at være plausible.
Nogle indlæg er mere komplicerede, og vil tage (for) lang tid at "dissekerer", især hvis der, foruden mange svar i indlægget, også henvises til litteraturen eller tidligere indlæg.
Denne proces kan være ret så tung og uoverskuelig, især hvis man ikke lige er specialist på et området.
Man skal ofte sidde med papir, blyant og især viskelæder for at kunne "oversætte" disse fyldige indlæg, så fejl og relevante oplysninger kan blive søgbare i dataprogrammet.

Derfor vil det af hensyn til bearbejdningen og den videre formidling være til stor hjælp, hvis de længere og lidt mere komplicerede indlæg afsluttes med en klar konklusion på hvad man er kommet frem til, samt hvad der er fakta og hvad der er tro og gætterier.

Især vil det være til stor hjælp hvis der til sidst i denne konklusion, i overskuelig form, klart noteres hvilke tryk fejlen forekommer i, samt at der også f.eks. noteres "+/-", "fra", "midt i" o.s.v., således man ikke skal samle oplysninger sammen fra flere steder i indlæggene og eventuelt i diverse link for at kunne videreformidle oplysningerne i Søgeprogrammet.

På forhånd tak.

De bedste hilsner
Kurt Sørensen

Besvar

Tilbage til "Vejledninger"