4 øre fra kartonserien med motorveje

Besvar
Lasse Nielsen
Indlæg: 69
Tilmeldt: fre jan 13, 2017 3:49 pm

4 øre fra kartonserien med motorveje

Indlæg af Lasse Nielsen » lør jan 06, 2018 5:50 pm

Jeg har tidligere i informationen til Tofdata oplyst, at der fremkommer motorvej på omkring 30 mærker i 4 øre tryk 30, herunder i nederste række, og at der fremkommer yderligere 20 motorveje i tryk 32 nederste række.
Sidstnævnte 20 mærker er meget karakteristiske, idet der foruden opgraveringerne af ovaler er isat helt nye skarpe rammeklicheer i nederste række. Desuden har opgraveringerne medført en del nye ovalfejl.
Jeg har nu fundet nogle af disse sidst opgraverede ovaler i nederste række af tryk 31, hvor rammeklicheerne er gamle og slidte, og endda med samme placeringer i arket som i tryk 32. Samtidig har jeg set de samme positioner i tryk 31 uden opgraverede ovaler.
Nogle af disse 20 opgraveringer (måske dem alle) har således fundet sted allerede midt i tryk 31. Samtidig ser det ud til, at ovalerne i nederste række har beholdt deres pladser fra tryk 31 til tryk 32. Jeg har ikke overblik over, om dette gælder for andre dele af arkene. Trykkene 31 og 32 er – bortset fra nederste række – vanskelige at adskille.
Lasse Nielsen

Besvar

Tilbage til "4 øre"