Et dobbelt-omvendt vandmærke

Besvar
Lasse Nielsen
Indlæg: 69
Tilmeldt: fre jan 13, 2017 3:49 pm

Et dobbelt-omvendt vandmærke

Indlæg af Lasse Nielsen » man aug 17, 2009 2:00 am

Et dobbelt-omvendt vandmærke

I NFT nr. 3/1974 beskrev jeg de 8 vandmærkeforme, som blev anvendt i perioden 1870-1880, og hvor nogle af bogstaverne i arkmarginalerne er omvendte/spejlvendte, (gentaget i Bind I side 136-139). Specielt morsom var typen IIIv, hvor hele teksten i nedre marginal er vendt på hovedet. Nu 35 år efter har jeg imidlertid opdaget, at jeg har sovet lidt i timen, for et af bogstaverne i nederste række er faktisk retvendt, nemlig det sidste K i FRMK.

Sammenlign K-et til venstre i KGL med K-et til højre i FRMK på de viste fotos. (Det er ikke særligt nemt at fotografere vandmærker i helark).

Med andre ord, så har man først vendt hele teksten i nedre række på hovedet, og derefter har man vendt det sidste K på hovedet i forhold til resten af tekstlinien, hvorved dette K er endt med at være retvendt.

Lasse Nielsen

vm1
vm1
vm1.jpg (101.2 KiB) Vist 2406 gange
vm2
vm2
vm2.jpg (81.76 KiB) Vist 2406 gange

Besvar

Tilbage til "Andet"