8 øre ukendt tryk - pos. ønskes

Besvar
Ikke-oprettet bruger
Indlæg: 117
Tilmeldt: søn jun 10, 2018 10:59 pm

8 øre ukendt tryk - pos. ønskes

Indlæg af Ikke-oprettet bruger » lør dec 08, 2007 1:00 am

af Ole Fisker Pedersen

Hej Lars

Jeg har ivrigt fulgt jeres herlige hjemmeside tofarvet.dk fordi
jeg også er blevet ramt af virus bare ikke influenza men en tofarvet virus.

Jeg har nu i en længere periode forsøgt at få styr på rammetyper,settings
ovaler og div. fejl for at så småt at kunne trykbestemme nogle af mine
samlede tofarvede i øjeblikket er det 8 øre jeg forsøger med.

Jeg fik så efter samtale med Tom Lauridsen Holstebro at vide at jeg kunne
sende et scan til dig hvis jeg fandt noget spændende.
Nu ved jeg ikke om det er noget enestående tilfælde men jeg
kan ikke placere det her mærke som jeg har sendt et scan af.

Jeg formoder det kan være fra 97 omv.serien måske tryk 39 med setting 36.21
p.g.a den plet der er i NV mellem skjoldet og kuglen men ovalfejlen med
det defekte t i "POST" kan jeg ikke finde i Lasse Nielsens tofarvede værker.

Er der mon nogen der kan hjælpe med placering af dette mærke.

På forhånd tak

MVH
Ole Fisker Pedersen
Silkeborg

8ore-ukendt-97omv
8ore-ukendt-97omv
8ore-ukendt-97omv.jpg (52.09 KiB) Vist 5738 gange

Henning Bonde
Indlæg: 51
Tilmeldt: fre maj 19, 2017 8:45 am

Re:8 øre ukendt tryk - pos. ønskes

Indlæg af Henning Bonde » søn dec 09, 2007 1:00 am

Hej Ole

Jeg har studeret dit mærke, og det er rigtigt, som du selv anfører, at A21 i tryk 39 ikke har pågældende ovalfejl - hvis der er tale om sådan. Lasse har den ikke beskrevet. Men først til den lille plet i NV. Denne forekommer sent i 97-serien og nok ikke så tidligt, som du hermed angiver. Der er bare det problem, at der i de senere tryk også forekommer andre rammefejl, som til gengæld dit mærke mangler. Jeg har gennempløjet "Lasse Nielsen" - håber han holder til det - og kan ikke umiddelbart komme med et fornuftigt alternativ, da dit mærke tilsyneladende ikke har en af de kendte rammematricer. Men det er dog ikke altid nemt at se på en scanning.

Til gengæld minder din ovalfejl om 6.70, som Bent Møller beskriver i NFT 2/2005, og denne placerer han som B38 i tryk 50 vel at mærke som eneste mulighed. Dette tryk er ellers karakteristisk med sine slidte rammer, hvilket dit mærke så ikke bærer præg af, og jeg ser heller ikke rammematrice 4S, som der også skulle være. OM 6.70 har desuden et lille skråt hak i den tynde oval lige over N - midt for. Den næsten lodrette (vinkelret på ovallinien) side i hakket vender til venstre og hakkets anden side danner en vinkel på næsten 90 grader med den første - hvis du forstår, hvad jeg mener. Hakket går 2/3 ned i ovallinien - altså ikke igennem. Det er svært at se på scanningen, om dette kendetegn også er til stede. Hvis ja så har vi måske ovalfejl 6.70 i et andet tryk. Farverne passer dog ikke særlig godt på trykkene i 69 omv. serien, men scanningen kan meget vel snyde. Prøv at se mærket i UV-belysning om der skulle være tendens til fluorescerende skær. Jeg har helt set bort fra takningen, da jeg ikke umiddelbart kan placere mærket efter hverken KII eller KI. Takkerne er meget slidte eller måske snarere noget medtaget. B38 har til gengæld ikke erkendte rammefejl, men din plet kan meget vel være en tilfældighed - eller blot endnu ikke beskrevet.

Mærket er stemplet i Kolding lapidar type IIb-2, som tidligst kendes i brug fra 7.6-1887. Tryk 39 er afleveret til kontrol 11.6 - 3.9 1885. Da dit mærke har datoen 12.10 kan det tidligst blive 12. oktober 1887. Holder dette stik, er vi fremme til og med tryk 47. Men vi kan ikke udelukke, at mærket er stemplet et senere år af de efterfølgende, og så melder tryk 50 sig igen (afleveret til kontrol 4.4-7.6 1888).

Selv om Kolding den gang var en lille by, er det mest sandsynligt, at mærket er stemplet ret kort tid efter dets udgivelse.

Jeg beklager at jeg ikke kan komme det nærmere på foreliggende grundlag, men måske er der hjælp at hente fra anden side.

Med hilsen fra Århus

Henning Bonde

Niels Hjersing
Indlæg: 81
Tilmeldt: man nov 28, 2016 11:41 am

Re: 8 øre ukendt tryk - pos. ønskes

Indlæg af Niels Hjersing » man dec 10, 2007 1:00 am

Kære Ole og Henning

Mærket må være 8 øre tryk 50 position B38. Rammefejlen findes også i 8 øre tryk 49. Efter Bent Møllers artikel i NFT nr. 2/2005 fandt jeg et parstykke 8 øre tryk 49 B38-B39, der satte OF 6.41 og OF 6.70 i respektive tryk.

Jeg søger stadig B38 i 4 øre tryk 45.

Venlig hilsen Niels Hjersing

Besvar

Tilbage til "Serie 22 - 69 omvendt serien"