8 øre 79 - A81?

Besvar
Ikke-oprettet bruger
Indlæg: 117
Tilmeldt: søn jun 10, 2018 10:59 pm

8 øre 79 - A81?

Indlæg af Ikke-oprettet bruger » tirs mar 02, 2010 1:00 am

af Al Marek

Er der nogen der kan fortælle om det er 79 tryk A81, mærket har også omv VM.
mvh

Al Marek

8ore79 A 81omv-vm
8ore79 A 81omv-vm
8ore79 A 81omv-vm.jpg (185.98 KiB) Vist 3372 gange

Henning Bonde
Indlæg: 51
Tilmeldt: fre maj 19, 2017 8:45 am

Re: 8 øre 79 - A81?

Indlæg af Henning Bonde » ons mar 03, 2010 1:00 am

Hej Marek

Dit mærke er helt sikkert ikke tryk A81 tryk 79, da jeg ikke erindrer at der skulle være så kraftig en spies (farvestreg) i mærkets vestside. Hvis den er ægte, vil jeg mene, at den er usædvanlig. Mærket er stemplet 6.3-00 i Helsingør (bro Ia-1), som anvendes i perioden 5.11.1891 - 23.8.1905, og jeg hælder mest til, at der er tale om tryk 100 - 104 i anden del af 47-77 omv. serien, hvor alle mærker er omvendt ramme på nær A47 og A77. Senere tryk er næppe sandsynligt, da tidligst kendte afstempling i tryk 105 i.f. Børge Schäffer (NFT1981/2) er 29.4-00.

Dit mærke har dog som A81 rammematrice 5A, men dennne er dog hyppigt forekommende, og kan ikke bruges til at bestemme mærket yderligere. Der er så vidt jeg kan se ikke yderligere kendetegn, og jeg kan ikke ud fra takningen afgøre, hvilken lodrette række mærket er placeret i. Takningen i de grovtakkede er temmelig vanskelig.

Måske er der nogen, som kender til spiesen og dens nærmere placering, og som vil kunne supplere disse oplysninger.

PS: Den lille plet i grenornamentet i SV ikke langt fra "S" er så vidt jeg kan se ikke helt i samme farve som rammen. På den anden side er der heller ikke registreret sådan farveplet lige her i de grovtakkede udgaver.

med tofarvet hilsen

Henning Bonde, Århus

Besvar

Tilbage til "Serie 29 - 47 og 77 ret serien"