8 øre tryk 41 og 42 pos. 97?

Besvar
Ole Hansen
Indlæg: 8
Tilmeldt: ons jan 18, 2017 6:32 pm

8 øre tryk 41 og 42 pos. 97?

Indlæg af Ole Hansen » lør mar 01, 2008 1:00 am

Hej Lars
Først en stor tak til Michael Lerche Nielsen for det klare svar. Han er jo en af eksperterne. Jeg har to mere som han eller en anden måske også kan hjælpe mig med det drejer sig om 8øres som jeg mener/håber på også er pos. 97 henholdsvis tryk 41 og 42 jeg er lidt i tvivl, jeg syntes det med farverne er lidt meget svært, på forhånd tak.
mvh
Ole Hansen
Untitled001.jpg
8øre-t41-42-p97
Untitled001.jpg (134.35 KiB) Vist 107 gange

MichaelLercheNielsen
Indlæg: 23
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 3:59 pm

Re: 8 øre tryk 41 og 42 pos. 97?

Indlæg af MichaelLercheNielsen » søn mar 02, 2008 1:00 am

Kære Ole
Man lærer ikke at blive fortrolig med trykkene på en eftermiddag og ud fra få mærker! Jeg selv ser meget mere på trykkets karakter: er farven glinsende, er ornamenterne skarpe. Hvordan er kontrasten/vekselvirkningen mellem ramme og oval o.s.v. Har man først fået disse nuancer ind under huden bliver det muligt at skelne tryk, der umiddelbart ligner hinanden meget.

Men nu til sagen: I dette tilfælde har du endnu engang ret, og det er lige efter bogen: 8ø 41 er et relativt skarpt tryk. Rammerne i nederste række er nye (mens 80'errækken fremtræder meget mørkere og med federe rammer). Ovalen er dannebrogsfarvet og smukt rød, og trykket står rimeligt skarpt. Rammen er stortagtig brun (dvs. uden grønlig eller blålig nuance). Mærker fra nederste række har i dette tryk udtværet ramme. Den omv. ramme kendes i tr 41 ofte på den lille plet i SØ-viften.

Tryk 42 derimod har en sjov, gulligrød oval, som lyser op på lang afstand. Ovalen vaksler mellem lysere brun men også ofte med et grønligt skær. Farven er olieret, og det fedtede præg gør trykket let genkendeligt. Både oval- og rammeplade er vendt 180 grader, og det betyder, at det i dette tryk er mærker fra den øverste række, der har nederste række-præg. Mærker fra nederste række er - ligesom i tr 41 mindre slidte - men de forveksles let med mærker fra række 11-20, 21-30 eller 31-40. Den omvendte ramme har vist nærmest altid pletten/udfyldningen i SØ-viften.

Prøv næste gang at finde de rette rammer fra nederste række i de to tryk. De er faktisk svære at finde! God jagt!
Michael

Besvar

Tilbage til "Serie 21 - 97 omvendt serien"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst