Grundlæggende introduktion i pladning og tryk

Her kan du bytte, sælge og købe tofarvede relaterede ting. Det anbefales, at navn, adresse, kontooplysninger m.m. udveksles via e-mail, da det ikke er til vide om der er uærlige "gæster", som læser med i disse opslag
Besvar
jakob jakobsen
Indlæg: 1
Tilmeldt: søn apr 19, 2026 12:52 pm

Grundlæggende introduktion i pladning og tryk

Indlæg af jakob jakobsen »

Hej.
Jeg har i nogen tid fulgt denne side, men må give fortabt, nogle af indlæggende er for mig ren volapyk :D
eller også har jeg bare ikke nok viden til at afkode indlæggende, ( er jo nok grunden)

Så jeg tænkte om der er en venlig sjæl (gerne i Vestjylland) der kunne give mig en introduktion i at identificere pladning og tryk.
Hvilke værktøjer bruges, litteratur, hvor starter man. også gerne i grundkursus i tofarvet programmet (som jeg ikke kan hente da Microsoft finder filen mistænkelig)

Jeg har læst Tom Poulsens Introduktionshæfte til Tofarvet, flere gange, stor klapsalve herfra til Tom, kanon hæfte for sådan nogle som mig,
men, for et eksempel : hvad bruges til at måle hjørnefjerene, 0,1mm er meget lidt, forstørre i mærket og bruger software til at måle, Digitalskydelæred eller bare den gamle træ linial fra skoletiden ?

Jeg er primært interesseret i Dansk Vest Indien, men går ud fra det er samme fremgangsmåde vedr. tofarvede.

Er der nogen der kan pege mig i den rigtige retning, også gerne med forslag til hvor jeg kan finde flere informationer om emnet.

Venlig hilsen
jakob
MichaelLercheNielsen
Indlæg: 58
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 3:59 pm

Re: Grundlæggende introduktion i pladning og tryk

Indlæg af MichaelLercheNielsen »

Hej Jakob
Velkommen til de tofarvedes verden!
De fleste af os gamle har haft Sven Magnussens Om at samle tofarvede i hånden. Men afløseren Søren Chr, Jensens "Kom i gang med Danmarks Tofarvede" udgivet på DFFs forlag 2018 er både velillustreret og appetitlig
Lasses 6-bindsværk "Danmarks Tofarvede Frimærker" KPKs Forlag 2001 er uomgængeligt: introduktionen i bind 1 til klicheer, farver, vandmærker, takning findes kun i den trykte form, så i al fald bind 1 bør du skaffe. Bind 3 rummer omtale af DVI værdiernes ovaler med introduktionstekst du heller ikke finder andre steder.
Når du bliver mere nørdet, vil jeg slå et slag for GA Hagemanns gamle bøger om tofarvede samt særhæfter om DVI. Desuden bør du blive medlem af KPK, så du kan få adgang til de oprindelige artikler om rammer, ovaler, forsendelser, stempler mm i Nordisk Filatelistisk Tiidsskrift, NFT. Mange moderne samlere er ikke opmærksomme på at der ofte er ekstra information i forhold til Lasse Nielsens bogværk fra 2001
De tilførende rammesereier med relevans for DVI er spedt i andre bind - også her med introtekst, du ikke finder andre steder
Endelig må du downloade Lasse Nielsens TOFdata og blive fortrolig med det gamle program samt kontakte Bo Sørensen mhp hans geniale pladningsværktøj. De to databaser supplerer hinanden synes jeg.
Husk at sammenligne dine pladningsforlag med DVI-helarkene som jo næsten findes komplet. Har du Bos program, kan du spare en del arbejde her.
Begynd et sted og lad dig ikke overvælde af mængden af ting jeg anbefaler. Spørg undervejs på hjemmesiden, som du har gjort med dit opslag. Det er også en god oplæring

Vigtigst dog: deltag i eftermiddagsmøderne i Sorø og København hvis du kan. Desuden sommermødet i Kværndrup og seminaret på Antvorskov

-god jagt
Kurt Sørensen
Indlæg: 722
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 8:49 pm
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Grundlæggende introduktion i pladning og tryk

Indlæg af Kurt Sørensen »

Hej Jakob

Du er velkommen til at skrive til mig på ks snabel-a vinduesreklame.dk, så vil jeg kontakte dig.

De bedste hilsner
Kurt Sørensen
Bo Sørensen
Indlæg: 169
Tilmeldt: ons aug 31, 2016 7:05 pm

Re: Grundlæggende introduktion i pladning og tryk

Indlæg af Bo Sørensen »

Hej Jakob

Du er også velkommen til at kontakte mig vedr. det nye pladningsprogram Tofarvet v1.69.

I det kan man søge på alle kendte fejl inden for en værdi, hovedgruppe og rammestilling inkl. alle værdier fra DVI.

Du kan skrive til mig på
bossdenmark@hotmail.com
medsend gerne dit telefonnummer så ringer jeg til dig.

Programmet kræver en windows PC med en skærmopløsning på min. 1920x1080
Første gang det skal installeres skal jeg ind over, men efterfølgende kan man selv installere det. Det fylder ca. 1 GB pga. de ca. 13.000 tegninger af fejlene der er med i programmet.
Der kommer ca. fire opdateringer om året med nye/rettede fejl og nye funktioner.
Programmet kan ikke downloades direkte fra Tofarvet.dk, men jeg sender links til de filer der skal downloades.
pt. er der ca. 50 brugere af programmet.

Mvh.

Bo Sørensen
Besvar

Tilbage til "Opslagstavlen - Bytte, køb og salg"