8ø53pA65 med kendetegn i ovalen

Kurt Sørensen
Indlæg: 80
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 8:49 pm
Geografisk sted: Silkeborg

8ø53pA65 med kendetegn i ovalen

Indlægaf Kurt Sørensen » ons maj 09, 2018 2:10 pm

Hej

Ovalen i 8ø53A65 har iflg. Tofdata 7.06 ingen kendetegn, men jeg har fundet en lille rød prik imellem ovalbånd og ovallinje til højre for lille 8. Samme fejl ses også på Michael Lerche Nielsen´s arkkonstruktion. Om fejlen ses i hele trykket, skal jeg naturligvis ikke kloge mig på.

8ø53pA65.jpg
8ø53pA65 med kendetegn i ovalen under lille 8.

De bedste hilsner

Kurt Sørensen

max madsen
Indlæg: 18
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 4:44 pm

Re: 8ø53pA65 med kendetegn i ovalen

Indlægaf max madsen » tors maj 10, 2018 7:56 pm

Hej Kurt
På mit mærke har jeg også den prik (men svag )
De bedste hilsner
Max Madsen

MichaelLercheNielsen
Indlæg: 14
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 3:59 pm

Re: 8ø53pA65 med kendetegn i ovalen

Indlægaf MichaelLercheNielsen » tors maj 10, 2018 9:48 pm

Hej Kurt

Pletten du omtaler er en typisk +/- fejl. Jeg har yderligere syv mærker siddende, heraf et hvor stemplet dækker området med pletten. Af de resterende mærker har kun ét af seks tydelig plet. Førhen beskrev man kun sådanne fejl hvis de var nogenlunde konstante i mindst to tryk, og eksemplet her viser, at man må være varsom med at ophøje tilfældigheder til nye kendetegn, som andre samlere så vil kigge forgæves efter og blive forvirrede af.
mvh Michael LN

Kurt Sørensen
Indlæg: 80
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 8:49 pm
Geografisk sted: Silkeborg

Re: 8ø53pA65 med kendetegn i ovalen

Indlægaf Kurt Sørensen » tors maj 10, 2018 10:56 pm

Hej Max og Michael.
Tak for jeres svar, der er altid dejligt at nogen vil ulejlige sig med at kigge deres samling igennem for at komme med en kommentar til det man skriver, hvilket jeg vil opfordrer flere til at gøre. Hver eneste indlæg her på tofarvet.dk, tjekker jeg med hvad jeg selv har, og kan jeg bidrage med en kommentar, holder jeg mig ikke tilbage.

Til Michael:
Du skriver "at man må være varsom med at ophøje tilfældigheder til nye kendetegn, som andre samlere så vil kigge forgæves efter og blive forvirrede af."
Nu mener jeg ikke, at man behøver at blive forvirret af "tilfældige" kendetegn, når der noteres et +/-, og flere eksemplarer, som i dette tilfælde, er konstateret.
Omtalte "kendetegn" gjorde mig helt sikker da jeg sad med omtalte mærke, og når det kommer til stykket, kan et lille kendetegn være et lige så godt et "bevis" som så mange andre små kendetegn, såsom ovalens placering, klicheens slitage, farvenuancer m.v., små nuancer som du helt sikkert også har benyttet dig af i dine pladninger, og hvis ikke vi noterer og viderebringer disse småting, hvordan kommer vi så videre?

Endnu engang mange tak for jeres kommentarer.

Kurt Sørensen


Tilbage til "8 øre"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst