2 skilling 1. tryk ? Hjælp ønskes

Besvar
Leif Andersen
Indlæg: 121
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 10:04 am
Geografisk sted: Solrød Strand
Kontakt:

2 skilling 1. tryk ? Hjælp ønskes

Indlæg af Leif Andersen » tirs sep 29, 2009 2:00 am

Jeg er usikker på om vedhæftede kuvert kan være en førstedagsstemplet????
Er der nogen der bekræfte at det 1. tryk??

Venlig hilsen
Leif Andersen

img050
img050
img050.jpg (383.68 KiB) Vist 4064 gange

Michael Voigt
Indlæg: 2
Tilmeldt: fre jan 06, 2017 10:27 am

Re: 2 skilling 1. tryk ? Hjælp ønskes

Indlæg af Michael Voigt » ons sep 30, 2009 2:00 am

Den korte udgave:
Førstedagsstemplet nej. Tidligt stemplet, bestemt. Første tryk, afgjort.


Den lidt længere udgave:
Første tryk af 2 Sk. 1870 blev afleveret fra trykkeri til frimærkekontrol i perioden 7/1-1871 til 29/4 1871. Mærkerne må formodes at være kommet i handlen i slutningen af januar, og kamtakket 2 Sk. kendes afstemplet i hvert fald allerede 30. januar 1871.

At AFA Special angiver "februar 1871" som udgivelsesdato for tryk 1b, er enten en trykfejl, et fejlskøn baseret på (nu "forældede") tidligste kendte afstemplinger, eller et levn fra fra Hagemans bind 3 (s. 103) hvor han antog at kamtakkede 2 Sk. først blev leveret til frimærkekontrollen fra omkring 4. februar -- og først efter at et (langt overvurderet) antal linietakkede ark var leveret. I dag ved vi, at de kamtakkede 2 Sk. var i handlen helt fra starten af - og før de linietakkede.

Kamtakningsmaskinen er allerede ombygget fra 1864- til 1870-udgaven før trykningen af 2. Sk 1870-udgaven påbegyndes (kamtakket 4sk. tr. 1b blev afleveret fra trykkeriet 26/11-70, mens papiret til trykningen af 2 Sk. først er kvitteret for hos Thiele 9 dage senere, den 5/12 1870). Så fremkomsten af linietakkede 2 Sk. skyldes i hvert fald ikke selve ombygningen af maskinen. Hvad årsagen så kan være er der mig bekendt stadig frit slag til at gætte på (eller også har jeg bare sovet i timen - eller på seminarerne!), men det kunne da være spændende om der f.eks. kendes takningsfejl på KI der forsvinder omkring februar måned 1871? Måske nogle andre har et bud på denne?

Den første aflevering af 2 Sk. på alt 27.400 ark inkluderede med andre ord både linietakkede og kamtakkede udgaver, og i princippet kan de ca. 300 linietakkede ark være afleveret hvornår som helst i perioden fra januar til april. Så godt som alle de (få) kendte breve med linietakket udgave er imidlertid stemplet i marts 1871, hvilket tyder på aflevering fra trykkeriet ultimo februar 1871. Et af disse breve er sjovt nok så godt som identisk med det afbildede fra Leif Andersen, sendt fra samme afsender til samme modtager - men med linietakket udgave og stemplet mere end en måned senere, den 5/3 1871 (mig bekendt tidligst kendte afstemplingsdato for linietakket).

Mærket afstemplet 1/2 1871 må nødvendigvis være tryk 1b, da andet tryk først leveres fra trykkeriet i august 1871.

Mvh,
Michael Voigt

Leif Andersen
Indlæg: 121
Tilmeldt: søn okt 30, 2016 10:04 am
Geografisk sted: Solrød Strand
Kontakt:

Re: 2 skilling 1. tryk ? Hjælp ønskes

Indlæg af Leif Andersen » tors okt 01, 2009 2:00 am

Tusind tak til Michael Voigt for det meget lærerige svar på min 2sk. kuvert.
mvh Leif Andersen

Besvar

Tilbage til "Stempler"